| Carl Erik Lundgård | 1991 – 1992 | Fionia – det første år 1991 |
| Keld Nørgård | 1992 – 2006 | Keld Nørgaard overtager 1992 |
| Anders Ringgård | 2006 – 2008 | |
| Frey Klarskov | 2008 – 2010 | Dirigenter mm. |
| Keld Nørgård | 2010 – 2017 | Sidste koncerter med Keld 2017 |
| Elisabeth Dichmann | 2017 – 2020 | Lille Martin |
| Frey Thyrré Klarskov | 2020 –2023 |
Frey Thyrré Klarskov 21. juni 2021
Der er ingen tvivl om at Fionia er en ganske særlig arbejdsplads for ‘dirigenterne’. Da jeg som forholdvis uprøvet dirigent tog over, fik jeg som det første overrakt en kuffert med tre ting – noder, en troldhassel-pind som dirigentstok og en rød klovnenæse.
Jeg havde naturligvis sørget for at kigge på arrangementerne og de numre Fionia havde på repertoiret, men fandt hurtigt ud af, at så snart man havde talt ind, kunne alt ske. Orkesteret levede simpelthen sit eget liv. De nedskrevne arrangementer var ikke altid til meget hjælp, for oven i hatten var der tilføjelser, rettelser, ændringer i rækkefølger og syv forskellige måder at spille B-stykket på. Det er som den kendte talemåde med humlebien. Den burde ikke kunne flyve, men det gjorde den, musikken, og sikke en udladning af energi og spilleglæde den lettede med!
På den måde var den krøllede troldhasselpind en perfekt dirigentstok for et orkester, der lige så ofte går sine egne vegne som dirigentens.Men hvad gør man så, når man står og svinger med armene, og opdager at musikernes opmærksomhed tydeligvis er andre steder, i noderne eller de utallige notater og repetetioner, andenstemmer og instrumentskift?
Man tager naturligvis den røde klovnenæse frem, sætter den på næsen, og venter på reaktionen!
Stort tillykke til humlebien med jubilæet. Det er en fornøjelse at deltage i Fionias skæve musikalske univers, og jeg ser frem til mange gode år.