På kryds og tværs

Her er diverse indlæg fra nuværende og tidligere medlemmer om dette og hint……….

Fionias Dynastier
Af Per Hove Andreassen august 2021

Til trods for sin flade og ofte nærmest anarkistiske struktur har FIONIA altid været præget af en række stærke og dominerende dynastier.

Nørgård-Mose
Det absolut dominerende dynasti i størstedelen af FIONIAs eksistens har været Kong Keld (Nørgård) og hans Keldinger, Mosepigerne Karen og Anna. Kongens bedrifter skal ikke omtales nærmere her, men Karen Mose har bidraget som sangsolist, kor-arrangør og kor-dirigent. Anna Mose har primært virket som klarinettist, men har også bidraget som sangsolist. Endelig er begge Mosepigerne krediteret som komponister af den smukke menuet ”Hans Keldinger”, skrevet til Kelds 50-årsdag og ofte på FIONIAs repertoire.

Dollerup
Dollerupklanen har været stærkt repræsenteret i FIONIA fra starten i 1991 ved både Kong Kjeld (torader, lejlighedsvis trommer og reservedirigent), Dronning Kirsten (violin og desværre endnu ikke cello) og kronprinsesse Camilla (harmonika, Sälja-fløjte, sangsolist og mangeårig formand). Klanlederen har desuden bidraget som komponist med det ofte benyttede ekstranummer ”Hopsa 4-tal” og en norsk inspireret ”Glad Skottis – Lifjell”.

Bomann
Bomænderne var fra starten repræsenteret ved Far John (violin og nøgleharpe), der senere fik følgeskab af sønnerne Nils og Jeppe (begge violin). Nils bidrog desuden med kompositionen ”Favorit”, der udmærkede sig ved at starte som en harmonika-vals for at fortsætte som violin-scottish og ende i et blæserdomineret swing-arrangement.

Bækkerne
Bækkerne er et violinistpar: Ole Grønbæk og Anne Drabæk. Ved FIONIAs start rådede familien kun over én violin, hvorfor kun Anne deltog. Ved tidernes gunst er det lykkedes parret at anskaffe en violin mere, så begge bække kan risle samtidigt. Nyligen har Ole endvidere genopdaget sin FDF-fortid og kan høres på kornet (det kan i hvert fald være svært at overhøre ham).

Rimer
Rimerne har begge fulgt FIONIA fra starten, såvel Grev Nils (2. violin) som Grevinde Lise Lotte (fløjte).

Graubæk
Den gamle klanleder, Jens, var med fra starten (violin, bratsch og nøgleharpe) og har bidraget til den mere følsomme del af repertoiret med to FIONIA-hits, ”Højby Engelsk” og ”Bjørnen”, og desuden med ”Valsen til Herluf”. Arvtageren Michael (violin) deltog også i de fionistiske løjer inden den professionelle karriere tog over.

Broe
Ved FIONIAs start gjorde især kronprinsen Mikkel sig bemærket, idet han betjente det ubetinget kraftigste instrument, trommesættet. Den gamle Kong Jørgen fik dog generobret magten idet han gennem skift fra violin/bratsch over akustisk guitar til el-guitar (kongen af Gibson) fik mulighed for efter ønske at dominere lydbilledet med sit kraftfulde udtryk. Kongen har desuden bidraget med kompositionerne ”Tørvals”, ”Sommervals Millenium” og ”Tobo Hopsa/Rocksa”.

Brylle
Endnu et slagkraftigt dynasti, hvor Rasmus fra den unge generation gjorde en stærkt hørbar indsats bag trommerne. Far Arne havde et fredeligere udtryk med violin og sang.

Schmidt
Matriarkatet Schmidt består af de kvindelige vel- og violinspillende søstre Dorte og Mette. En kortere overgang deltog også Mettes to døtre på hhv. fløjte og violin. Der er ikke kendskab til mandlig Schmidte i FIONIA-sammenhæng.

Tsarinaerne
De to søstre Karen Elise (Pedersen af Tommerup St.) og Jytte (Thellesen af Tranemosegård) har fra starten bidraget med godt humør, administrativt og festligt arbejde og hhv. violin og harmonika. Tsarinaen fra Tommerup optræder desuden med tambourin og som sangsolist.

Jensen
Navnet giver jo ikke umiddelbart indtryk af noget ekstraordinært, men Kejser Jens Bo er en usvigeligt sikker tenor-saxophonist, som formår at overdøve den samlede blæsergruppe, men af musikalske grunde undlader at gøre det; faktisk foretrækker han ofte at spille violin. Kronprinsesse Anna er ligeledes usvigeligt sikker på diverse blokfløjter og dertil en skattet sangsolist.

Aagaard
Anna og mor spillede et par sæsoner i FIONIA. Den ganske unge Anna ønskede at spille med, men måtte transporteres fra sin landlige bopæl til øveaftener af sin moder, som så spillede med, da hun jo nu alligevel skulle være der til datteren skulle hjem igen. To violinister til prisen for én!

Mig og Fionia
Af Anne Louise Schmidt – medlem af ”Fionia”, 2007 – 2018.
Juni 2021

Jeg kom med i fionia, fordi en veninde hev mig med, ”vi kunne godt bruge en saxofon mere, du kan jo lige komme og prøve”. Jeg vidste ingenting om, hvad jeg havde sagt ja til, men jeg hængende i over ti år!

Det har altid været rigtig hyggeligt at spille med i orkesteret. Der har været masser af god musik, men også tid til hygge og lidt sjov og ballade. Der var fx altid en venskabelig kamp mellem blæsergruppen og resten af orkesteret. Måske en diskussion om lydstyrke, eller hvornår der blev ”truttet” for meget. Per på klarinet var altid klar med forslag til, hvordan der kunne tilføjes lidt mere krydderi i blæsergruppen, måske ekstra stemmer og skæve toner eller endda koreografi med instrumenterne. 

Og jeg synes faktisk, at vi var gode – ikke kun blæserne, men hele fionia. Men efter en koncert, som mine forældre havde hørt, sagde min mor, ”ej I var meget bedre end jeg forventede!” Da jeg blev lidt fornærmet over den kommentar, prøvede hun at forklare det med, at vi virkelig var gode, og altså bare endnu bedre, end hun havde forventet. Om det så lød godt (bedre end forventet) eller ej, så var det i hvert fald altid en fest at være med fionia på scenen – man skulle bare lige være klar til at spille alt 10 % hurtigere end normalt, for det skete til hver koncert!

Da jeg havde været med i fionia i lidt tid, blev jeg også lokket med i bestyrelsen. Vi aftalte egentlig, at vi ville deles om opgaverne og bare ville sætte en formand af navn. Der var jeg så dum nok til at sige, at så var det jo lige meget, hvem der var formand – og bum, så var det mig 

Men jeg fik også lov til at lege lidt som formand, jeg rodede blandt andet med hjemmesiden, lavede roll-ups, vi havde med ude til koncerter, og til sidst fik jeg også lov til at komme med nye forslag (til intern afstemning selvfølgelig) til et nyt logo. Om ikke andet så har jeg da i hvert fald med det sat et lille præg på fionia